top of page

Daeng MO

//

Jesus gav nyt håB

 

Daeng Mo – en HIV-positiv Shan-kvinde. Hun mødte Jesus gennem AIDS Cares tjeneste.


Daeng Mo siger:

"Jeg har en mand og en søn. Da min søn var to år gammel, begyndte jeg at have det dårligt. Jeg gik hele tiden til lægen, og min mand stak af med en anden kvinde. Han forlod os og giftede sig med hende. På det tidspunkt var jeg meget syg og røg ind og ud af hospitalet.

Jeg var dybt fortvivlet, og til sidst lå jeg på hospitalet i over en måned. Jeg var bekymret for min søn og for min mand. Jeg havde intet håb mere og var desperat. Der var intet jeg kunne gøre for at hjælpe mig selv.

 

Så skete det en dag, at der kom en kvinde hen på hospitalet og besøgte mig. Hun fortalte om Guds kærlighed, og jeg var interesseret, fordi jeg kunne se noget af Jesu kærlighed i hende.

Jeg bestemte mig for at tage imod Kristus og bede ham om at blive min Herre. Da jeg begyndte at stole på Jesus, forbedredes mit liv både hvad angår min fysiske tilstand og min følelsesmæssige.

 

Tidligere havde jeg ikke kunne tænke klart, men da jeg begyndte at stole på Kristus, blev min hjerne klar, og jeg kunne tænke. Før var jeg fortvivlet, men efter jeg kom til tro, har jeg følt mig så opmuntret!

Hver uge kommer jeg i en kirke, der ligger tæt på mit hjem. For tiden er mit helbred godt, Gud være lovet! Jeg takker Gud for, at han beskytter mig og tager sig af mig, og nu kan jeg hjælpe AIDS Care som volontør.

 

Jeg vil gerne fortælle andre om Jesus, så de kan høre og stole på ham. Når de så tror på ham, vil han tage sig af dem på samme måde, som han tager sig af mig.

Tak Gud!

 

Daeng Moo er et eksempel på, hvordan den onde cirkel er blevet brudt.

​

Gwang

//

den onde cirkel blev brudt

 

Gwang havde mistet begge sine forældre pga. AIDS inden hun blev 10 år.

 

Derefter tog Gwangs bedstemor sig af hende.

 

Da Gwang var 14 år, blev den økonomiske byrde for meget for den gamle bedstemor, som ikke længere var i stand til at skaffe alle de penge, der var brug for til Gwangs skolegang.

Den lokale skole kontaktede AIDS Care, og Gwang kom ind i AIDS Cares projekt.

Den økonomiske støtte, som AIDS Care gav til at hjælpe Gwang med skolen, var yderst tiltrængt.

Gwang blev snart en værdifuld volontør i det lokale AIDS Care-arbejde, hvor hun hjalp med at undervise de mindre børn.

 

I dag er Gwang blevet en kristen. Hun er blevet hjulpet af AIDS Care gennem hele sin uddannelse på universitetet, og i dag er hun færdiguddannet og har job. I dag er det Gwang, som forsørger sin gamle bedstemor. Når hun har mulighed for det kommer hun til de lokale AIDS Care samlinger.

​

Gwang er et eksempel på, hvordan den onde cirkel er blevet brudt.

​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

bottom of page